Kolik: Alt om kolik hos heste

Kolik er en samlebetegnelse for mavesmerter, og det kan være meget farligt for heste, så farligt, at de kan dø af det. Læs her alt om kolik hos heste, hvad årsagen kan være, tips til at undgå det og hvad foderrådene ved kolik er.

Hvad er kolik?

Kolik hos heste er en form for mavesmerter. Hos en hest kan der opstå forstoppelse, kramper (gas)ophobning eller forskydninger forskellige steder i tarmkanalen, som ofte resulterer i kolik.

Typer af kolik

Der er forskellige typer kolik, og det vanskelige er, at din hest undertiden viser meget tydeligt, at noget er galt, og nogle gange er symptomerne minimale. De hyppigste typer kolik hos heste er:

  • Gaskolik: Normalt forlader gasser kroppen naturligt. Hvis gassen ikke kan komme ud, f.eks. fordi gassen har hobet sig op, eller at tarmen er (delvis) blokeret, kan der opstå gaskolik.
  • Forstoppelses: Man taler om forstoppelseskolik, når tarmen er stoppet til med foder. Du ser det ofte, hvis din hest for eksempel spiser for meget halm, ikke maler foderet ordentligt og/eller ikke drikker nok.
  • Sandkolik: Hvis din hest spiser for meget sand, for eksempel fordi græsset på marken er meget kort, eller den får grovfoder lagt på jorden i indhegningen, så kan det tunge sand blive i tarmene, og der kan udvikle sig en sandkolik.
  • Krampekolik: (Kronisk) stress eller pludselige ændringer i hestens levevis, for eksempel kan ændringer i foder eller stalden forårsage kramper i tarmen.  

Årsag til kolik hos heste

Hvis din hest har kolik, kan det have forskellige årsager, såsom en orminfektion, dårligt vedligeholdte tænder, ophobning af sand eller betændelse eller lammelse i tarmene. Kolik kan også være forårsaget af muggent eller fordærvet foder. Andre foderrelaterede årsager til kolik kan være:

  • En fiberfattig (= for lidt grovfoder) og/eller stivelsesrig diæt.
  • En for hurtig overgang til andet foder, både kraftfoder og grovfoder.
  • Sukkerrigt forårsgræs kan på grund af det høje sukkerindhold og hurtige gennemstrømning give kolik.
  • Spiser en stor mængde halm. På grund af den tørre masse og store mængde kan det give forstoppelse. Når overgangen sker gradvist, kan strå være en udmærket del af diæten.

Symptomer på kolik

En hest med kolik ser ikke rask ud, den ser ofte sløv ud eller bliver rastløs. Ikke alle symptomer vil altid være synlige, men hvis din hest begynder at vise nogle af følgende symptomer, er der en risiko for, at den har kolik:

  • Vil ikke spise
  • Ruller eller ligger meget og står op igen
  • Ser mod flanken eller sparker mod bugen
  • Sveder eller har feber
  • Øget puls og vejrtrækning

 

Hvad skal man gøre med en hest, der har kolik?

Hvis du har mistanke om, at din hest har kolik, skal du straks kontakte dyrlægen og beskrive de symptomer, du har bemærket. Hvis du kan tælle eller måle puls på din hest, gælder at jo højere puls, desto mere haster det at få kontakt med dyrlægen! Hvad du ellers bedst kan gøre, afhænger af, hvor alvorlig kolikken er. Lad hesten, hvis det er muligt, gå i skridt i et kvarter til en halv time, forudsat at hesten ikke udgør en fare for sig selv og dig som ejer. Hvis hesten har så alvorlig kolik, at den kan være farlig, er det undertiden klogt at sætte dyret i en indhegning/boks, hvor det kan gøre sig selv mindst skade. Det er generelt ikke tilfældet, at rulning forværrer kolik på det tidspunkt.

Tips til at forebygge kolik hos heste

Du kan ikke altid undgå at din hest får ​​kolik, men der er en række ting, du kan gøre for så vidt muligt at forhindre kolik. En række tips til dig er:

  • Ændre aldrig foderet på kort tid, men gør det gradvist. Det gælder ikke kun kraftfoder, men også græsning på mark og hø.
  • Giv din hest den mængde foder, der passer til dens arbejde og det, som den trænger til for at yde det, der kræves den dag, og sørg for tilstrækkeligt grovfoder og motion for at holde tarmene aktive. Sørg for, at høet ikke netop er høstet, eller at det indeholder skimmelpletter. Under alle omstændigheder er det ikke klogt at give foder eller halm med skimmel til heste.
  • Undgå store mængder stivelsesholdigt foder/ ubehandlet foder, såsom majs, byg og hvede. For meget og for hurtigt er aldrig godt! Så sørg for, at din hest spiser roligt og ikke drikker for meget koldt vand umiddelbart efter kraftig anstrengelse.
  • Glem aldrig at opbløde roemasse eller græspellets til heste, såsom Pavo SpeediBeet og Pavo FibreBeet i vand først, før du giver det som foder.
  • Du kan støtte tarmene hos din hest ekstra med et specielt tilskud, såsom Pavo GutHealth. De 100% naturlige ingredienser i Pavo GutHealth sørger for, at de sunde bakterier i tyktarmen får optimal næring, og at bakteriepopulationen kommer i balance igen.
  • Og sørg til slut for god ormebehandling og regelmæssig tandeftersyn.

Fodringsråd efter kolik

Hvis din hest har haft kolik, er det vigtigt at fodringen bygges langsomt op igen. Giv den ikke ubegrænsede mængder med grovfoder med det samme, men begynd med små portioner hø. Du kan eventuelt supplere med Pavo SpeediBeetPavo SlobberMash ,Pavo FibreNuggets og olie, for at få en god tarmbevægelse og -flora. Hvis din hest har tabt sig en del, kan Pavo Fibrebeet også være en god hjælp. Dette produkt har de samme egenskaber som Pavo Speedibeet, men det indeholder er også lucerne og andre fiberrige komponenter for at give din hest lidt mere masse på en sund måde. Desuden kan du også give et ekstra tilskud, som der støtter en god tarmfunktion, såsom Pavo GutHealth. Pavo GutHealth består af 100% naturlige ingredienser, og det er specielt udviklet til at støtte fordøjelsen hos din hest optimalt, fordi det bringer bakteriepopulationen i tarmene i balance.

Er du ikke helt sikker på kvaliteten af dit grovfoder? Så råder vi dig til at få dit hø og wrap analyseret med en stråfoderanalyse der viser hvor meget sukker, protein og energi dit grovfoder indeholder.

Træne igen efter en kolikoperation

En kolikoperation er et stort indgreb, som hesten ikke altid overlever. Når såret er helet og hesten er kommet sig over operationen, kan du begynde på genoptræningen, som i første omgang kun består af skridt. Efter tre måneder regner man med, at området omkring såret i maven er stærkt nok til, at hesten kan begynde med let træning. Det kan f.eks. være et kvarter longering eller let ridetur. Se først og fremmest på, hvad din hest tåler. Hvis der ikke opstår nogen problemer, kan du generelt forvente, at din hest igen kan træne normalt ca. 6 måneder efter operationen.


Pavo FibreBeet

Den bedst mulige støtte til rekreation og huld

Pavo FibreNuggets

Det bedste alternative til stråfoder, velegnet til alle heste

Pavo GutHealth

For en stabil tarm funktion

Pavo SlobberMash

Det varme måltid

Pavo SpeediBeet

Hurtigt opblødte roeflager