Forfangenhed

Nu her hvor mange heste og ponyer skal på græs er vi alle ekstra opmærksomme på forfangenhed.

Forfangenhed er faktisk ikke en sygdom, men ofte et symptom af en underliggende hormonel lidelse.

Langt de fleste kender til forfangenhed, ikke? I denne artikel berører vi denne lidelse med dyrlæge Veerle Vandendriessche, fra Pavo. Vi har kun for nyligt erkendt forfangenhed som et symptom af en anden lidelse. Mange tror at det kun hænger sammen med sukkeret i det friske forårsgræs, men ofte er der flere ting i spil. Ofte skyldes det hormonelle lidelse som equine metabolic syndrome - EMS - eller PPID. Derfor er fokus ændret til at undersøge grunde til forfangenhed. Det er en noget anden fremgangsmåde end for 5-10 år siden.

Hvad er det?

Først lad os starte med begyndelsen, fordi hvad er forfangenhed egentligt? Forfangenhed eller laminitis er en inflammation i lamellerne i hestens hov. Læderhuds-lamellerne giver støtte mellem hovvæggen og hovbenet, som er sammenligneligt med vores fingerspids. Hovvæggen er ligesom vores negl. Så hesten går faktisk på det der er svarende til det yderste af fingerspidsen, hvilket gør det til et skrøbeligt system. Inflamations-proccessen kan være akut eller kronisk. Du ser ofte sidstnævnte i hormonelle lidelser. Så er laminitis “hvilende” og pludselig stiger det betydeligt, eksempelvis efter få timer på græs. Græsset er derfor kun en årsag, men der foregår mere bagved. Hvis lamellerne er inflammeret, så fungere vævet ikke længere korrekt, bøjesenen trækker i hovbenet, hvilket får det til at roterer mens hesten bevæger sig. Hovbenet vil synke ned og i værste fald igennem sålen. Det er utroligt smertefuldt og når hovbenet først er sunket ned, kan de heste ikke redes da det er permanent.

Så hvorfor opstår denne forstyrrelse i hoven? Det er et svært spørgsmål. Vi ved det ikke præcist, men det underliggende problem er ofte en forstyrrelse af insulinreguleringen i hestens krop. Det giver problemer i hoven. Paralleller kan laves med diabetes patienter der ofte kan have problemer i blodårerne i ben og fødder. Vi ved endnu ikke nok om det, men det kræver mere opmærksomhed. Uanset hvad, så er hestens hove sensitive og typisk forbenene da de bærer 60% af hestens vægt, hvilket gør forfangenhed mere hyppigt der.

Hvordan kan du se det?

Hvis en hest der lider af akut forfangenhed, vil den læne sig bagover, holde hovedet nede og vil ikke bevæge sig. Og når den går virker det som om den går på æggeskaller. De fleste hesteejere kender det billede, men der er flere symptomer før det. De seneste år har vi prøvet et forklare hestejerene at de skal være opmærksomme på flere af disse symptomer. Det kan være varme hove eller at hesten er mere sensitive når den går, efter smeden har været der, eller under ridning når den skal bøje sig. Oftest vil en hests gang være taktfast på begge side, men vær opmærksom på uregelmæssigheder. Du kan ofte også tydeligere mærke pulsen i benet. Det er symptomer som du skal være på vagt overfor. Et andet tegn er de her divergerende ringe på hoven. De lades divergerende fordi de bliver bredere og bredere mod bagsiden af hoven. De indikerer en forstyrrelse af hovvækst.

Hvordan opstår det?

Heste der er overvægtige og får forfangenhed, lider ofte også af EMS (equine metabolic syndrome). EMS er en blanding af symptomer. Vi kalder det et syndrom, fordi vi endnu ikke kan udpege det præcise problem endnu. Det er karakteseret af massiv overvægt, formning af fedtdepoter og forstyrrelse af insulinreguleringen. Ofte spiller genetiske dispositioner ind, der skyldes at hesten har for meget insulin i blodet. Det kan opstå fordi dens væv ikke optager glukose korrekt, også kaldet insulin resistent, eller pga. den producere for meget insulin efter et måltid. Denne viden om mangfoldigheden af insulinproblemer er også fra de seneste 5 år. De vigtigste influenser er deregulering af hestens insulin system og fedt og sukker metabolismen som ikke fungere korrekt. Disse heste udnytter deres foder enormt godt og derfor ender de altid med overvægt. Problemet med overvægt er at det øger chancerne for insulin resistens og risikoen for forfangenhed.

Derfor går ”insulin” og ”problemer” ofte hånd i hånd. Er det et moderne problem eller er det fordi vi ved mere nu? Begge dele! Vi ved mere fordi vi har bedre undersøgelser metoder i hesteverden, flere penge til forskning og vi er længere fremme i undersøgelserne. Yderligere ser vi også anderledes på forfangenhed nu. Vi erkender det er et symptom af noget andet og ser mere på de underliggende årsager. Nøjsomme racer kræver kun ganske lidt og deres metabolisme er effektivt til at udnytte foderet. Resultatet heraf er at vi fodre for meget/forkert og især hvis de ikke motioneres nok, blive de for fede. Fedme er et moderne fænomen, men det betyder ikke at tynde ikke kan have et metabolisk syndrom. Udover metabolisk syndrome er PPID en stor årsag til forfangenhed. PPID står for Pituitary Pars Intermedia Dysfunction. Med denne sygdom forstyrres hormonforstyrrende stoffer på grund af ineffektiviteten af hypofysen, hvilket får den til at producere et overskud af hormoner. Fra 70 og helt op til 90% af heste over 15 år, som kommer ind på klinikker og har forfangenhed lider også af PPID. PPID er meget almindeligt hos ældre heste. 15-30% af heste over 15 år kan lide af denne sygdom. Symptomer af dette er forfangenhed, lang og krøllet pels, muskel- og vægttab, lavt energi niveau, reduceret modstandskraft og hudproblemer. I nogle tilfælde skyldes forfangenhed andet end en hormonel forstyrrelse. Ofte voldsom kolik, som skaber toksiner der går i hoven eller for meget kraftfoder, som leder til forsuring i stortarmen. Men i langt de fleste tilfælde skyldes forfangenhed den hormon relaterede variant.

Hvordan kan du forhindre det?

Heste med en hormonel forstyrrelse som EMS eller PPID har altid en øget risiko for forfangenhed. De skal behandles og i management omkring dem skal der tages specielle hensyn. Så er risikoen betydeligt lavere. Du skal holde øje med deres diæt og det er klogt at være forsigtig med græs. Hvis du håndtere de underliggende årsager kan du minimere risikoen for forfangenhed og de heste kan komme på græs. Dog skal du være meget påpasselig med det friske græs I foråret og det stressede græs i efteråret, når det er koldt om natten og varmt om dagen. Græsset lagre fruktan (sukker) som kan fremprovokere forfangenhed. Og igen, find de underliggende årsager. Det er ikke for ingenting at forfangenhed ofte kommer igen. Det antyder at der er mere bag det…

Hvordan kan du behandle det?

En dyrlæge skal altid tilse en hest med forfangenhed. Den skal have øjeblikkelig boksro og og ofte smertestillende. Hver eneste bevægelse skader lamellerne endnu mere. Hovene skal køles ned, da det begrænser inflammationen og ofte nedsætter smerten. Det er klart bedst for hesten når den ligger ned, da det tager presset væk fra hovene. En sandfold er optimalt og med et tørt sted med halm hvor den kan ligger sig. Hesten skal helt af kraftfoderet og skal have smertestillende og antiinflammatorisk medicin. Som tidligere nævnt er det vigtigt at kende de underliggende årsager. EMS kan ikke løses hurtigt med medicin, fordi der ofte er tale om genetisk disposition men heldigvis kan det tit læses. Kort sagt betyder det at vægttab og mere motion kan hjælpe. Insulin sensitivitet forbedres allerede markant ved bevægelse. PPID kan behandles med medicin der hæmmer hormonproduktionen i hypofysen. Resultatet heraf er ofte godt, men sygdommen kureres ikke. Ikke alle heste skal have den same mængde medicin, derfor skal man på hver eneste hest finde den korrekte dosis. Og disse heste kræver ekstra pleje, pga. et svækket immunforsvar. Jævnlige ormekure, vaccinationer, hov- og tandpleje er ekstra vigtige, som at være på vagt overfor enhver hudproblem eller inflammation.

Generelt kan man gøre meget forebyggende med den korrekt foderplan, management og motion.