Udvikling af Militaryhest (på kun 6 uger)
Efter en periode med meget stress, lidt sygdom og en lang transport fra Irland til Tyskland havde den 8-årige militaryhest (og 72.07% fuldblod) Ziggy Marley m2s helt mistet sin ædelyst og havde som følge deraf tabt meget vægt meget hurtigt. Derudover havde hans pels helt mistet glansen og føltes helt ru når man rørte ved den.
Efter ankomsten til sin nye stald i Tyskland hos military-rytter Caroline R. Jensen, skiftede han straks til en foderplan, som Caroline havde lavet i samarbejde med Pavo’s foderrådgivere. Og resultaterne var ikke længe om at indfinde sig! Efter bare få dage var ædelysten vendt tilbage i en sådan grad at krybben simpelthen blev SLIKKET ren efter hvert måltid. Efter en uge havde han taget synligt på og efter bare 6 uger var han tilbage i storform og klar til atter at indtage konkurrencebanerne. Og hans pels var tilmed atter blevet blank og silkeblød!
Den foderplan som PAVOs konsulenter lagde var designet til hurtigst og bedst muligt at få Ziggy Marley m2s tilbage i topform:
- Tidlig morgen, middag og aften fik han PAVO Sportsfit (startende med 0,5 kg pr måltid og gradvist stigende til 1,5 kg pr måltid inden for de første 14 dage)
- Formiddag og Eftermiddag fik han PAVO SlobberMash (0,5 kg. pr. måltid) med PAVO Elyte og PAVO Health Booster
- Morgen, middag og aften fik han endvidere wrap hø (så meget som han kunne spise)
Resultaterne taler for sig selv og er illustreret på billederne til denne artikel. Ziggy Marley m2s er nu godt på vej mod sæsonens første military-stævne med sin nye rytter Caroline R. Jensen, og hvis du har lyst til at følge dem kan du gøre det via Caroline’s hjemmeside www.caroline-eventing.dk eller hendes blog: www.carolineeventing.com.
Om hesten
Ziggy Marley m2s er en 8-årig militaryhest, som er efter fuldblodshingsten Roven XX med den hollandske Burggraf som morfar og Noitgedacht som morfar. Han er opdrættet i Irland på det kendte Morningside Stud eget af Tom Reed.
Ziggy har frem til 2011 været redet af den irske landsholdsrytter Katie O'Sullivan, som har startet ham med stor succes i de mindre klasser. Han startede sin military karriere i 2008 i den irske Future Event Horse League hvor han blev placeret som nr. 5 og 6 i kvalifikationerne og dermed var videre til Finalen, som han dog ikke startede.
Caroline’s mål er at debutere med Ziggy i 1* i 2012 og herefter er målet at han kan være hendes partner til de kommende års store mesterskaber (NM og EM).