Mavesår: Et større problem end vi tror

Rigtig mange heste og ponyer lider af mavesår, som kan være til stor gene i såvel ridningen som for hestens almene velbefindende. De nyeste undersøgelser viser at ca. 40 % af selvskabsheste har mavesår, og dette tal stiger med intensiteten af træningen, og det har vist sig at 90 % højtydende heste har mavesår. En af de vigtige faktorer for at nedbringe denne høje frekvens er gennem korrekt fodring og management.

Hvad er et mavesår?
Mavesår er sår på den indvendige del af mavesækken, der opstår, fordi den beskyttende membran er blevet nedbrudt.

Hvordan dannes mavesår?
Forestil dig din hestens mave som en ballon på 8-12-liter, hvor foder indføres gennem spiserøret. Den nederste halvdel er dækket af kirtelslimhinden, som er hvor mavesyren produceres. Dette hjælper med fordøjelsen af ​​fodermassen og har også en anden vigtig funktion, nemlig at virke som forsvar mod bakterier og andre mikroorganismer, som uundgåeligt kommer ind sammen med foderet.

Den øverste halvdel af maven har en anden type slimhinde, der ikke er så resistent mod mavesyre.
I naturen spiser heste næsten kontinuerligt fiberrigt foder med lave kalorier. Dette sikrer, at maven altid er lidt fuld. pH-værdien i mavesyren afhænger af spyt, foder-type og -mængde.  Hvis der for sjældent kommer foder eller for lidt foder og spyt, bliver PH værdien så lav, at den kan angribe slimhinden, hvilket resulterer i mavesår. Dette kan også ske, hvis en stor del koncentreret foder spises på en gang. Dette resulterer i, at der produceres mindre spyt og mavesækken hurtigt bliver meget fuld, hvilket gør at syren kommer i kontakt med slimhinden øverst i mavesækken, som ikke tåler syren så godt.

Hvad er risikofaktorerne for et mavesår?
Træningsintensitet er management, herunder fodring, en vigtig risikofaktor for udviklingen af mavesår. Herunder er en opsummering.

For lidt grovfoder
I modsætning til mennesker producerer heste primært spyt når de tygger. Dette spyt nedsætter surhedsgraden i mavesækken. Det betyder, at hvis en hest ikke tygger nok, produceres der for lidt spyt, og risikoen for mavesår øges. Hvis en hest får meget  grovfoder vil den producere mere spyt og grovfoderert vil fortynde syren og danne et buffer-lag i mavesækken, der beskytter slimhinden i den øverste del af mavesækken.

Foderplan med meget kraftfoder
Heste tygger ikke meget på sit kraftfoder, og derfor producerer den ikke meget spyt når den spiser det. Foderemner som korn (høj stivelse og sukker) fordøjes andeledes end grovfoder og er med til at sænke pH- værdien yderligere. Dette kan øge risikoen for forekomsten af ​​mavesår.

Medicin
Nogle lægemidler så som nogle smertestillende midler og corticosteroider kan reducere beskyttelsen af ​​mavesækken, hvilket øger risikoen for skader forårsaget af mavesyre.

Stress

Stress vil, som det også ses hos mennesker, øge risikoen for mavesår. Heste stresses bland andet af for lidt adgang til grovfoder og manglende socialisering.

Intensiv træning
Intensivt arbejde kan også virke medvirkende til udviklingen af mavesår: Jo mere hesten er i bevægelse og mavesækken ikke er i sin normale vandrette position, desto mere kommer der mavesyren fra den nederste del i kontakt med den øverste ubeskyttede del.  Dette gælder især hvis mavesækken er tom; Man kan forestille sig, at hvis der ikke er noget "buffer" af grovfoder i maven, kan mavesyren lettere skvulpe op mod den ubeskyttede øvre slimhinde. Dette kan øge forekomsten af ​​mavesår.

Hvorfor er mavesår et problem?

Som allerede nævnt er mavesår hos heste og ponyer et stort problem, både for hestens almene velbefindende, men også for dens præstation som ridehest i det hele taget.

Hvilke heste er modtagelige for mavesår?
 Alle heste kan få mavesår. Men det er i høj grad afhængigt af både management træningsintensiteten. Således vil højtydende heste være særligt udsatte. Dette skyldes bl.a., at disse heste får meget kornrigt kraftfoder og al for lidt grovfoder. Desuden kan den ekstreme træning og stress i det hele taget, for eksempel som følge af øget transporttid, forårsage, at maven trækker sig mere sammen, hvilket gør at mavesyren kommer i kontakt med den mindre velbeskyttede øvre slimhinde.
Det er nu kendt, at mange 'almindelige' heste og ponyer –altså mindre intensivt trænede- også lider af mavesår. Kronisk stress som følge af et fejlagtigt fodringsmanegement, isolering, rejser og deltagelse i konkurrencer og / eller for lidt fri bevægelighed forårsager problemer hos mange heste. Føl har også vist sig at være meget mere følsomme over for det, end man tidligere troede, især i de første par måneder og fravænningsperioden.

Er der et forhold mellem mavesår og krybbebidning eller vindslugning?
Dette ser ud til at være tilfældet. Forskere mener, at krybbebidere og vindslugere kan forsøge at efterligne tygge bevægelser for at producere neutraliserende spyt. En utilstrækkelig tildeling af grovfoder og kronisk stress kan føre til både mavesår og stereotypiske adfærd.

Hvordan kan du se, om din hest har mavesår?

"Mavesår kan føre til en række vage symptomer. En hest der ikke klarer sig godt ridemæssigt, har en kedelig pels, er tynd, har nedsat appetit, sommetider tygger tænderne sammen eller gaber voldsomt/meget eller lejlighedsvis viser symptomer på kolik, skal du bestemt overveje om der er tale om mavesår, siger professor Sloet fra Utrecht Universitet i Holland.

Hvis et føl eller en voksen hest spiser mindre eller slet ikke, ”tygger” tænderne meget sammen eller bevæger sine læber (flemer), sviner når de spiser, gaber overdrevet eller har svage koliksymptomer, kan dette pege på mavesårs problemer. Sommetider bliver pelsen kedelig, hesten er sløv eller har diarré.

Det er altså ikke muligt at se udefra om en hest lider af mavesår. Dyrlægen kan kun se dem ved at undersøge maven med et gastroskop, hvilket er en lang slange med et lys og et kamera på enden, der føres ind gennem næsen, videre ned gennem spiserøret og ned i mavesækken.
 

Hvad er behandlingen?
Hvis dyrlægen finder mavesår i din hest, er det nødvendigt med behandling med mavesyreundertrykkende medicin. Det virksomme stof hedder omeprazol og virker kort fortalt ved at hæmme de syreproducerende pumper i mavesækken. Omeprazol gives i munden en gang dagligt i en periode afhængigt af omfanget og placeringen af mavesårene, typisk 4-8 uger.  Nogle højtydende eller stressede heste kan have gavn af forebyggende behandling med omeprazol i reduceret dosis.


Hvad kan du gøre for at forhindre det?
Foder og manegement spiller en vigtig rolle i modvirkning af mavesår. Ved at tygge skaber en hest spyt, der neutraliserer mavesyre. Derfor er det vigtigt, at den har adgang til grovfoder som græs, hø eller wrap dag og nat. Hvis du er bekymret for at dette vil gøre hesten overvægtig, er det er bedst at finde et stråfoder med lavt energiindhold, eller at bruge et hønet med små huller for at forlænge tyggetiden. Glem ikke, at heste også skal have adgang til grovfoder om natten, for i modsætning til os sover de ikke hele natten. I naturen græsser heste 16 til 18 timer om dagen.
Store rationer koncentreret foder, der er højt i sukker og stivelse, har en negativ effekt på udviklingen af ​​mavesår. De fleste heste som ikke trænes, kan nøjes med et godt stråfoder og et tilskud af vitaminer og mineraler. Hvis din hest har brug for energi til at præsterer, skal du finde et kraftfoder med olie som energikilde og opdele den i så mange små måltider om dagen som muligt, fordi en hests mavesæk er lille. Giv stråfoder først for at øge mængden af ​​spyt eller bland kraftfoderet med et grovfoderprodukt for at fremme tyggetiden.