Hest med mavesår

Hvorfor opstår mavesår?

Det skal først og fremmest påpeges at alle hesteracer og aldre kan blive ramt af mavesår, selv føl kan opleve at få mavesår. Der opstår mavesår ved at syrebalancen i mavesækken stiger, og på sigt begynder for meget syre at nedbryde slimhinden. Det resulterer i de velkendte mavesår.

Der kan være nogle forhold, der bidrager mere til mavesår end andre. En ting, der især ser ud til at være tilfældet for voksne heste er intensiv træning. Den fysiske stress kan være den helt store faktor i det tilfælde. Andre forhold, der kan bidrage til mavesår, kan være: bestemte lægemidler i store mængder brugt til behandling af sygdom, fodring af for meget kraftfoder, og andre sygdomme.

Beregn hvor meget kraftfoder du maksimalt skal give din hest. Læs mere om korrekt fodring og vores foderplan her.

Hvordan ved jeg at min hest har mavesår?

Det kan være gavnligt at observere eventuelle ændringer i din hests adfærd, mange symptomer på mavesår kan nemlig ses derigennem. Men vær opmærksom på, at der kan være forskellige symptomer på et føl og en voksen hest med mavesår.

Hos føl vil man kunne opleve:

  • skæren med tænder
  • savlen
  • anderledes dieadfærd
  • koliksymptomer
  • utrivsel, der kan vise sig ved skiftende appetit, kedelig pels og diarré

Mens voksne heste kan opleve:

  • tilbagevendende koliksymptomer
  • nedsat appetit/virke kræsen
  • vægttab
  • kronisk diarré
  • forringet præstation
  • mat pels
  • flegmen
  • dårlig ånde.

Symptomer kan forekomme alene, så det kan være nødvendigt at kontakte sin dyrlæge for at klargøre dine bekymringer. En kikkert undersøgelse vil kunne fastslå om der er tale om mavesår og hvor såret befinder sig. Derefter kan der udarbejdes en behandlingsplan.

Behandling og fodring af hest med mavesår

Ofte består behandling af mavesår af produkter, der skal beskytte slimhinde i maven mod syre. Dette er for at hindre, at der ikke opstår flere sår. Og så skal der selvfølgelig ses på foderet. Der er nogle typer af foder, som heste med mavesår helst skal holde sig fra.

Undgå at give hest med mavesår:

  • adgang til grovfoder og græs i mere end et par timer om dagen
  • korn og andet foder med højt stivelsesindhold

Forsøg at give:

  • masser af hø af god kvalitet eller evt. halm, hvis hesten er lidt overvægtig
  • snittet lucerne som tilskudsfoder
  • vegetabilsk olie, da det kan gavne slimhinden

Mavesår, alt efter grad af alvorlighed, kan tage tid om at forsvinde, så det er vigtigt at være vedholdende i fodring og begrænse stress. Og hold endelig igen med hård fysisk træning under behandling.


Pavo HayChunks

Sunde grovfoder snack for aktivering i stalden og undervejs