European Workshop on Equine Nutrition 2012

EWEN kongres 2012

Kort referat fra European Workshop on Equine Nutrition 2012:

 Den 21. juni startede den 6. EWEN kongres om heste fodring og ernæring på fakultetet for Veterinær Medicin ved Universitet i Lissabon. Denne videnskabelige kongres, der finder sted hvert 2 år, har som hovedemne "Udfodring af heste med grovfoder-baseret foder og påvirkningen af ​​græssende systemer på miljøet". Fordi denne kongres samler al den seneste videnskabelige ekspertise om heste ernæring, er Pavo sponsor til denne begivenhed. Kongressen havde et program, der løb over 3 dage. Her kan du holde dig orienteret om de vigtigste emner, der blev dækket. Mere info kan findes på www.ewen2012.net

 Den første dag blev følgende emner dækket:

• Plantefysiologi og dens relation til foderværdi
• Ernæringsmæssig vurdering af foderkvalitet
• Afgræsning / indtagelse opførsel af heste
• Manegement af afgræsning- og græsningsarealer
• 27 præsentationer af nyere forskning om disse emner

Der var nogle interessante resultater, der blev præsenteret. Græs er en fascinerende plante familie: Det er en af ​​de største plantefamilier, med over 600 forskellige sorter. Som foder er det den billigste og mest effektive grovfoder til heste: basis for hver eneste hests diæt. Vidste du, at en god produktion af græs kan producere 10-15 ton tørstof af græs om året? Det er 10.-15.000 kilo tørstof svare til fra 50,000 til 75,000 kilo af frisk græs hvert år på én hektar jord!

Data om produktion af græs-blade, græs-stængler og genvækst efter græsning blev præsenteret. Meget interessant var de data om fruktan produktion om morgenen, eftermiddagen og effekten af ​​sæsonen. Forskere arbejder på en model til at forudsige på baggrund af den tid på året, og solskinstimer forudsigelser, hvad fruktan indholdet vil være på dagen der kommer. Vigtigt for hesteejere, der ønsker at styre insulin- indtaget hos heste, der er tilbøjelige til insulinresistens og forfangenhed.

Et ny interessant faktum, der blev præsenteret, at en (let) Nitrogen - fertilisation af græsmarker hjælper med til at forhindre fruktan ophobning i planten. Nitrogen mangel i jorden, fører til mere fruktan i planten. Så vær ikke bange for at gøde din jord med noget kvælstof for at stimulere en sund vækst af græs!

Daglig frivillig indtagelse af tørstof, når heste holdes på græsmarken siges ofte at være omkring 2,0% - 2,5% af kropsvægten på ​en hest. Data, der blev vist tyder på, at vi sandsynligvis undervurdere, hvad heste (kan) spise, når de ikke er begrænset. Interessante data fra et studie præsenteret til EWEN viste, at i 3 timers græsning, heste, allerede kan spise 0,51% (forår), 0,57% (sommer) eller 0,8% (efteråret) af deres kropsvægt af græs/tørstof . Brug mundkurv og reducer græsset indtag med 80%. Så mundkurve er en meget effektiv måde at reducere græs indtagelse på. Overvægt er et stigende problem blandt heste. At begrænse foderindtagelse eller forsinke foderindtagelse, ved forskellige diameter huller i hønet, blev der fremvist data af. Mindre åbninger i hønettet reducerer foderindtages hastighed. Selv om det var overraskende, at virkningen af ​​mindre åbninger i hønet kun ganske lidt reducere hastigheden af foderindtagelsen. Vidste du, at hestene tygge omkring 60-65 gange pr minut (så é tyg pr sekund), og at heste tager cirka 30 minutter om at spise 1 kg hø fra hønet? Og at wrap bliver spist meget hurtigere fra et hønet end hø? Der er stor forskel mellem foderindtagelses-hastighed mellem heste: Der er ekstrem hurtig-ædere, men også dem der spiser meget langsomt!

 Longland fra England præsenterede nogle interessante data på "hvor fordøjes fruktan i hesten?". Det ser ud til at der sker ingenting med fruktanerne fra det friske græs, i mavesækken på ​​hesten. I tyndtarmen påbegyndes nedbrydning kun af en lille del. Flertallet ud fruktaner løber ind i tyktarmen, og vil blive fermenteret af bakterierne, og er ansvarlige for potentiel skade, som fruktaner er kendt for ved modtagelige dyr.

På den 3. dag blev følgende emner blev dækket:

• Påvirkning af høst, konservering og opbevaringsforhold af foderkvalitet
• forskellige fodertyper/fodringssystemer
• Foder fordøjelse og anvendelse hos heste


Nogle af de interessante resultater, der blev præsenteret;

Miss C. Müller fra Sverige præsenterede et meget godt overblik over konsekvenserne af høst, konservering og opbevaringsforhold på kvaliteten på grovfoder. I heste-industrien, er brugen af ​​rigtigt hø langsomt på vej tilbage, og brugen af ​wrap er stigende. Hø har et tørstofindhold på omkring 88%, græsensilage (wrap)mellem 50% og 84%. Specielt produktionen af ​​græsensilage er af interesse, fordi der ikke en masse viden om effekten af ​​tørring (perioden hvor det tørre på fold) og bevarelse af græsensilage. Fermenteringen, der normalt finder sted i "våd" ensilage kun delvist finder sted i græsensilage grund af manglen på vand (det er simpelthen for tørt). Problemer med denne gæring og mug dannelse ses ofte, og (for) lidt viden er der om hvad der virkelig sker. Især på dette område, er der behov for mere forskning (næringsværdi af græsensilage, opbevarings problemer af græsensilage, udnyttelse af græsensilage af heste). Når græsensilage bliver varmt efter åbning af en balle (som ikke bør finde sted i de første 5-6 dage), vær meget forsigtig med at fodre det til heste! Og hvis du ser mug/skimmel, er der ofte et (meget) større problem, end man visuelt kan se! Hvis du ser mug, er det klart, at noget gik galt i bevarelsen af ​​græsensilage.

En interessant test blev udført med græs fra samme område. Noget af græsset blev lavet til hø nogle blev anvendt til at græsensilage og nogle er blevet anvendt til fremstilling af våd ensilage.
Og så blev "cafeteria-testen" udført: Hvad foretrækker hesten at spise? Konklusion var, at hestene foretrak ensilagen, og derefter wrapen med et lavere tørstofindhold og derefter wrap med et højt tørstofindhold! Så hestene foretrækker vådere (og mere mælkesyre indeholdt) produkter!

Den næste test blev lavet for at finde ud af, om fodring hø / wrap / ensilage havde en effekt på mikro-floraen i tarmen på ​​hesten. Konstateringen var, at han mikro-floraen næsten ikke ændret sig efter at have skiftet form af grovfoder. Og på heste i vedligehold var der ingen forskel i fordøjeligheden af de forskellige grovfoder-typer!

Ingrid Vervuert (Tyskland) præsenterede resultaterne af fodring forskellige niveauer af deoxynivalenol (i daglig tale DON) til heste. Konklusionen var, at nu højere DON niveauer i foder til hestene straks reducerer den frivillige foderoptagelse. Acceptabel (= sikre) niveauer af DON er beregnet til at være den samme som niveauet for svin (0,9 mg DON pr/kg  diæt hos hesten).

Andrea Ellis (England) viste nogle resultater af et "nyt fodring system". Det præsenterede system er designet til at fodre stråfoder (hø / græsensilage) til heste og forsøge at reducere foderoptagelsen pr time. Traditionelt spiser heste hø / græsensilage med hastigheden på ​​omkring 22 minutter pr kg. I det langsomme fodersystem Ellis viste gik foderindtagelse ned til 50 - 65 minutter pr kg. Hvordan fungerede dette langsomme fodersystem? Dybest set testede hun et system som "Hartog - Feed box". I boxen blev forskellige lag af foder lagt (lag af græsensilage, snittet halm, lag af noget kraftfoder osv.). På toppen var et tungt metal gitter og et hønet. I stedet for 4 timer om dagen, spiste hestene 9 timer om dagen fra dette system. Og yderligere brugte hesten ikke så meget tid på at ”undersøge” strøelsen/bunden

I en præsentation af hr. M. Saastamoinen fra Finland, var det interessant at se, at der i Finland hvert år sendes over 2000 prøver af grovfoder til et laboratorium, for at undersøge de ernæringsmæssige værdi er for heste. I de skandinaviske lande er det langt mere betragtet for normalt at teste kvaliteten af ​​grovfoder, før man sælger dem til hesteejere. En meget positiv udvikling, der ikke er fælles med resten af ​​Europa.

Til slut viste C. Hale (England) en del af hendes ph.d.-forskning, hvor der anvendtes faecal inoccula til at gære sammen med hø og stivelse for at teste fordøjelsen hos ​​normale og forfangne heste. Det ser ud til, at tarmfloraen hos ​​forfangne heste reagerer anderledes end floraen hos normale heste. Spørgsmålet er så, om dette skabte forfangenhed, eller om forfangenhed påvirker tarmfloraen.

Alt i alt kan der konkluderes, at der har været over 50 forskellige interessante præsentationer (herunder de plakater, der blev præsenteret).

Næste og 7. EWEN kongres er om to år i Leipzig Universitet, Leipzig.